Ernæringsassistent

Ernæringsassistenten tilbereder mad i store mængder til mange mennesker. 

Det er fedt at være ernæringsassistent

Claudia er ved at uddanne sig til ernæringsassistent. Efter gymnasiet arbejdede hun i en café, og her fandt hun ud af, at hun kan lide at lave mad. Uddannelsen passer hende godt, fordi den veksler mellem at lave mad, lave kostberegninger og anrette maden. Hun drømmer om at arbejde enten på et plejehjem eller i en børnehave.

Ernæringsassistent

Fakta

Varighed

2 år - 4 år og 2 måneder

Økonomi

SU og lærlingeløn

Adgangskrav

Læs mere under adgangskrav

Tag uddannelsen her

Grundforløb 1 - Learnmark Tech
Grundforløb 2 - Learnmark Tech
Hovedforløb - en anden skole

Studiestart

12. august 2024
(grundforløb 1 og grundforløb 2)

Tilmeld

Læs mere under optagelse

Tilmeldingsfrist

Indtil studiestart

Jobbet som ernæringsassistent

Som ernæringsassistent tilbereder og anretter du måltider, og du sørger også for oprydning og rengøring i køkkenet. Du sammensætter måltider til folk med specielle behov som fx allergi og særlige diæter. Ernæringsassistenten sørger også for indkøb og planlægning af menuer.

Jeg synes det er vildt spændende at lave mad til rigtig mange mennesker og stadig få det til at smage af noget godt.

Kathrine, ernæringsassistent

Uddannelsen til ernæringsasssistent

Som ernæringsassistent lærer du at energiberegne mad og at tilberede specialkost til fx syge eller synkebesværede. Du lærer om madens sammensætning og om indholdet af fedt eller protein i en bestemt ret.

På uddannelsen lærer du at benytte hjælpemidlerne i et storkøkken. Du får viden om hygiejne, da det er en vigtig del af uddannelsen, og du lærer også om krop og motion.

Du kan tage grundforløb 1 og grundforløb 2 til ernæringsassistent på Learnmark Tech. Når du skal på skoleophold, mens du er i lære, skal du gå på en anden skole. Det aftaler du med den virksomhed, hvor du er ansat. 

Bæredygtighed på uddannelsen

Bæredygtighed er en helt naturlig del af hverdagen. Du arbejder blandt andet med

  • de enkelte fødevarers CO2-aftryk og lærer at sammensætte retter, der belaster miljøet mindst muligt
  • energirigtige tilberedningsmetoder
  • minimering af madspild, som både tilgodeser den økonomiske og den miljømæssige bæredygtighed.

Den sociale bæredygtighed fylder meget på uddannelsen, fordi hotel- og restaurantbranchen fremstiller fødevarer og dermed påvirker menneskers sundhed og trivsel direkte – herunder økologi kontra konventionelt fremstillede råvarer. 

En ung kvinde lytter til en kok, de står i et køkken med grøntsager på bordet

I lære som ernæringsassistent

Når du har bestået grundforløb 2, fortsætter du på hovedforløbet. Her er du i lære i en virksomhed og på skoleophold.

Det er vigtigt, at du selv er aktiv, når du søger læreplads. Du får også undervisning på skolen i at søge læreplads, og vi har et godt samarbejde med mange virksomheder, der søger lærlinge.

Kan du ikke finde en læreplads, har du mulighed for skoleoplæring.

Læs mere om lærepladser


Når du er udlært ernæringsassistent

Som ernæringsassistent kan du få job i storkøkkener på fx sygehuse, skoler eller i kantiner. Du kan også læse videre til akademigastronom eller tage en professionsbachelor i ernæring og sundhed.