11. marts 2022

HTX-elev: "Fantastisk at få nye oplevelser i skolen"

Faglig festival er i fuld gang på Learnmark Gymnasium HHX & HTX. Vi har taget en snak med rektor og elever om, hvordan det hele står til.


Skrevet af Jonas Lyster Ottosen, 1. g-elev på Learnmark Gymnasium HHX - en del af Faglig Festivals kommunikationsteam



I 30 forskellige lokaler på Learnmark Gymnasium HHX & HTX samt VIA Campus i Horsens er eleverne i fuld gang med alt fra eksperimenter med røgbomber, idehistorie med udgangspunkt i eksperimentel arkæologi, en hjælpende hånd i tysk til en snak om politiske forhandlinger I samfundsfag. Eleverne har op til dagen haft mulighed for at vælge de workshops, de fandt spændende. 

Faglig Festival har eksisteret siden 2018, dog med undtagelse af 2020 og 2021 på grund af Covid-19. 

Derfor har forventningen fra lærere såvel som elever været stor. Vi har i den anledning også taget en snak med eleverne om deres mening om dagen - se video sidst i artiklen.

“Jeg håber at eleverne bliver smittet med viden"

Forhåbningen fra skolens rektor, Sune Agger, er, at eleverne kan erfare lærernes engagement i undervisningen smitter af på eleverne, således at lærernes viden tilsvarende smitter af. 

Hvis du er kommende elev på henholdsvis HHX eller HTX, kan du altså se frem mod en spændende og lærerig dag, som du helt selv bestemmer, hvordan skal udfolde sig. 

Du kan desuden følge med på Learnmark Gymnasium HHX & HTX´s Instagram-profil (Learnmark_gymnasium) under highlightet Faglig Festival for at få et indblik i dagen. De forskellige muligheder for workshops i år, kan ses allernederst i artiklen.

 

En snak med rektoren:

Jeg fangede Learnmark Gymnasiums altid glade rektor, Sune Agger, til en snak i pausen om, hvordan og hvorfor dagen er udformet, som den er.

Et af de gennemgående ord i snakken var mangfoldighed.

Sune Agger der er rektor på Learnmark Gymnasium
Hele dagen er udformet efter lærernes ønsker om at undervise i de fag, de virkelig brænder for, hvilket giver eleverne et indblik i den store mangfoldighed af fag, dette gymnasium har at tilbyde. Med fokus på den enkelte lærers ønsker har skolen været i stand til at sammensætte et katalog af 30 fag gennemsyret af diversitet med mangfoldighedens røde tråd for øje, og lærernes mulighed for at “ride deres faglige kæphest.

Jeg vil gerne rose 1.- og 2 .G’erne, der er med i år. Jeg kan mærke samme niveau af engagement fra eleverne som lærerne på min egen workshop “Organisation”. her laver eleverne personlighedstest for at finde ud af, hvordan de vil passe ind på fremtidens arbejdsmarked.

Sune Agger, rektor på Learnmark Gymnasium HHX & HTX

Eleverne kan lige så vel som lærerne drage kæmpe fordel af dagen, idet det skal ses som et fagligt afbræk fra det klassiske pensum. Derudover har 3.G’erne mulighed for en ekstra dag med SOP-vejledning, som igen i år er blevet prioriteret på trods, af at de endnu ikke har fået lov at opleve festivalen grundet aflysningen sidste og forrige år.

Sune Agger giver samtidig udtryk for hvor stolt han er over hele gymnasiet på en dag som i dag, og med solen skinnende ind gennem de store glaspartier, kan man vist kun kalde det en vellykket dag. Men hvad synes eleverne? Det har videojournalisterne på dagens web-hold sat sig for at finde ud af.

Faglig festival på Learnmark Gymnasium HHX & HTX 2022

Workshops

  • Det store nudging-eksperiment - kan du ændre dine venners
    købsadfærd?
  • Vikingerne vender tilbage ‐ eksperimentel arkæologi
  • Borgen, virkelighed og fiktion
  • Kemishow
  • Konstruerbare tal
  • I krig for Danmark
  • Tour de Economy
  • Opdager du #reklame
  • Taler du slang?
  • Sådan finder du et godt langsigtet køb på aktiemarkedet
  • How to survive the end of the world
  • Hvordan styrer man dansk økonomi?
  • Brænder du for ledelse og optimering?
  • Vand, klimatilpasning og bæredygtighed
  • Spillet om Motorvejen
  • Kan du programmere en industrirobot?
  • Superheroes!
  • Lær om boligøkonomi og det gode økonomiske liv i Brætspillet: Hele vejen hjem
  • Street Art – undergrund eller mainstream?
  • Test din personlighed:
    Hvordan passer du ind i fremtidens arbejdsmarked?
  • Spansk er en leg!
  • Salgs‐ og Marketingkonsulent for en dag
  • Fremtidens revolutionerende forretningsmodeller
  • Dyk ned i dine IT‐hjælpemidler ‐ en workshop for ordblinde
    elever på Learnmark Gymnasium
  • Make Your Own Short Film
  • Escape Room og logisk tænkning
  • Grammatik på spil
  • Kommunikationsmedarbejder for en dag
  • Humor i ”Klovn”
  • Politiske forhandlinger