Fag og valgfag

På Learnmark Gymnasium HHX kan du sammensætte din uddannelse af en lang række fag og valgfag, så du får den studentereksamen, der passer til dig.

Efter tre måneder på HHX skal du vælge studieretning ud fra dine interesser og din drømmeuddannelse. Senere vælger du valgfag.

Noget af det fedeste ved at gå på HHX er, at jeg kan bruge det, jeg lærer i fx virksomhedsøkonomi og afsætning, direkte i min hverdag. Jeg har sammen med en kammerat startet egen virksomhed. Når vi har fri fra skole, kan vi gå hjem og afprøve teorierne i virkeligheden.

Frederik, HHX-elev


Obligatoriske fag

Korte beskrivelser af fagenes indhold. Under nogle af fagene kan du høre vores elever fortælle om, hvad man arbejder med i de enkelte fag.

Vælg sprog på HHX

På HHX skal du vælge et 2. fremmedsprog, og på Learnmark Gymnasium HHX kan du vælge mellem fire sprog.

Alle elever afslutter engelsk på A-niveau.

Sprogfagsfilm - kort

Hør vores elever fortælle, hvorfor det er fedt at lære sprog.

4 obligatoriske fag du ikke har mødt før

Afsætning

I afsætning kommer du tæt på lokale, nationale og internationale virksomheder. Du arbejder blandt andet med strategi, købsadfærd og markedsanalyse – både i teorien og i samarbejde med virksomheder. Du lærer også om virksomhedens forhold til den nationale og internationale omverden og beslutninger om markedsføring.

Virksomhedsøkonomi

Virksomhedsøkonomi er et fag, hvor du fx lærer om strategi, CSR, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Du arbejder med virksomhedens økonomiske beslutninger og adfærd i samspil med omverdenen.

International økonomi

International økonomi handler om national og global økonomi. Faget drejer sig især om Danmarks økonomi og generelt om landenes placering i verdensøkonomien. Du får viden om fx EU, udviklingsbistand og velfærdsmodeller.

Erhvervsjura

I erhvervsjura får du viden om love for erhvervslivet og om, hvordan lovene både skaber muligheder og sætter rammer for den internationale og markedsorienterede virksomhed. Du arbejder fx med køberet, produktansvar, it-ret, konkursret, inkasso og ansættelsesret.

Eksempler på valgfag