Gulvlægger

Hver byggeopgave stiller krav til gulvlæggerens viden og brede kendskab til materialer og løsninger.

Det er fedt at være gulvlægger

Emil er ved at uddanne sig til gulvlægger. Han kan godt lide at komme ind i et rum, hvor der ikke er noget, og efter to dage er der et fedt gulv, som han har lagt. Hør mere om at være gulvlægger i filmen. 

Gulvlægger_2020

Fakta

Varighed

4 år - 4,5 år

Økonomi

SU og lærlingeløn

Adgangskrav

Læs mere under adgangskrav

Studiestart

11. august 2022
16. januar 2023

Tilmeld

Læs mere under optagelse

Tilmeldingsfrist

Indtil studiestart

Jobbet som gulvlægger

Gulvlæggeren er specialist i at lægge gulve og vurdere hvilke materialer, der skal bruges til alle mulige forhold og byggerier. Eksempelvis skal gulvene på hospitaler være skridsikre, i kontorer it-venlige og på badeværelset skal det holde tæt. Hver byggeopgave stiller krav til gulvlæggerens viden og brede kendskab til materialer og løsninger.

Gulvlæggerarbejdet starter under det synlige gulv med at oprette og spartle ujævnheder, så det færdige resultat er helt i top. Gulvlæggeren arbejder fx med træ, linoleum, vinyl, kork, gummi, filt, folie og tekstiltæpper.

Det er også gulvlæggeren, der giver rummet den afsluttende finish med fodpaneler og fejelister, og der kan også udføres udsmykninger med mønstre, borter og dekorationer i forskellige materialer.

Vådrum og badeværelser er et særligt speciale, som gulvlæggeren får et grundigt kendskab til i sin uddannelse. Her skal arbejdet være helt tæt og kunne klare en stor belastning med vand og slid.

Tækkemand lægger stråtag

Foto: Per Daugaard og Skills Denmark

Uddannelsen til gulvlægger

Uddannelsen til gulvlægger veksler mellem skole og praktik, så du får mulighed for at bruge det, du lærer på skolen. Du lærer de grundlæggende arbejdsmetoder, og du skal have lyst til at lære om materialers styrker og svagheder, da gulvlæggeren ofte rådgiver og hjælper kunder til at vælge materialer og farver. Samtidig skal du kunne arbejde med stor præcision og kvalitetssans.

Du kan tage grundforløb 1 og grundforløb 2 til gulvlægger på Learnmark Tech. Hovedforløbet skal du tage på enten Mercantec i Viborg eller Next i København.

 

I lære som gulvlægger

Når du har bestået grundforløb 2, fortsætter du på hovedforløbet. Her er du i lære i en virksomhed og på skoleophold.

Det er vigtigt, at du selv er aktiv, når du søger læreplads. Du får også undervisning på skolen i at søge læreplads, og vi har et godt samarbejde med mange virksomheder, der søger lærlinge.

Kan du ikke finde en læreplads, har du mulighed for skoleoplæring.

Læs mere om lærepladser


Når du er udlært gulvlægger

Som udlært gulvlægger kan du starte som svend eller som selvstændig. Du kan også vælge at læse videre til fx byggetekniker, kort- og landmålingstekniker, bygningskonstruktør eller bygningsingeniør.

Foto af gulvlæggere: Per Daugaard og Skills Denmark.