Undervisningen
Undervisningen på HHX handler om det, der sker i samfundet i dag, og hvordan vi kan være med til at påvirke fremtiden.
PÅ HHX
- arbejder du med emner og projekter, som tager udgangspunkt i danske og globale udfordringer for både samfund og virksomheder
- afprøver du teorien i tværfaglige projekter gennem samarbejde med virksomheder og i konkurrencer, hvor ledere fra erhvervslivet giver dig feedback
- træner du mundtlig og skriftlig kommunikation i flere sprog for at blive knivskarp, når du skal holde oplæg og kommunikere med andre.
Vi samarbejder ofte med virksomheder om helt konkrete projekter. På den måde ser vi, hvordan det, vi lærer på HHX, bliver brugt i virkeligheden.
Anders, HHX-elev
Eksempler på undervisningsforløb
100 kr.-virksomhed
Du får sammen med din gruppe 100 kr., som I skal få til at blive til flere. Det er kun jeres fantasi, der sætter grænsen. Tidligere har elever lavet fodboldturnering, solgt hjemmelavede smykker eller hentet juletræer, så man ikke selv skulle køre på lossepladsen mellem jul og nytår.
Erhvervscase
Du skal sammen med dine klassekammerater beskrive, analysere og definere fx Legos og HTH-køkkeners udfordringer og komme med et begrundet innovativt løsningsforslag til virksomheden. Kommer din gruppe med skolens bedste løsningsforslag, skal I repræsentere skolen i en landsdækkende konkurrence.
Sprog og kultur
Du rejser fx på udveksling til Tyskland, på fire ugers studieophold på et amerikansk college eller på studietur til Kina for at afprøve dine kinesiske sprogfærdigheder.
Aktuelle emner
Du arbejder med aktuelle emner fx præsidentvalget i USA, og I holder Election Night på skolen.
Læs mere om undervisningen
på Learnmark Gymnasium HHX
Studierejser på HHX
På Learnnmark Gymnasium HHX har du mange muligheder for at komme på studierejser - både i Danmark og udlandet.
Faglig Festival
Hvert år afholder Learnmark Gymnasium HHX & HTX Faglig Festival. Det er anderledes undervisning på tværs af klasser og årgange.
Samarbejde med virksomheder
På HHX tager undervisningen ofte udgangspunkt i de arbejdsopgaver og udfordringer, som virksomheder har.
Foredrag og debat
Flere gange om året er der på Learnmark Gymnasium HHX og HTX foredrag med et aktuelt indhold.
Akademiet for Talentfulde Unge (ATU)
Et tilbud til dig med et særlig talent. Som på ATU-elev skal du deltage i seminarer, sommerskoler og frivillige aktiviteter, hvor du bliver fagligt udfordret.
Dimission
Learnmark Gymnasium HHX & HTX
Kære elever og forældre
Vi glæder os til at fejre årets studenter, og vi håber, at mange forældre og pårørendedeltager i årets dimission på Learnmark Gymnasium HHX & HTX.
23. juni 2023 kl. 14.00 - 17.00
Forum Horsens, Langmarksvej 53
Endeligt program vil blive uddelt i Forum Horsens.
Efter dimissionen inviteres alle gæster på et glas vin.
Elever skal huske holdfotografering før dimissionen.
På gensyn til en festlig dag!
Sune Agger, rektor