Rektor Sune Aggers tale til studenterne

Jeg kan selv mærke det, og jeg har nogle indrømmelser:

Det er blevet sværere at holde koncentrationen om at læse en helt almindelig bog, hvilket jeg egentlig synes, er noget pinligt at sige. Der er så meget, der skal kigges og klikkes på. Jeg tror desværre ikke, jeg er alene med den følelse. Når jeg så får læst, er tilfredsstillelsen også så meget desto større: At man rent faktisk får en forståelse af noget i dybden. At man kan huske en pointe eller en følelse – også i morgen og om fire uger.

Jeg har selv slettet de fleste spil fra min telefon. Ikke fordi jeg er imod spil – men fordi de tog for meget af min tid. Og det er så en af de måder, jeg kunne styre det på. Jeg kan huske, da Hay Day udkom i sin tid. Så sad jeg der og brugte oceaner af tid på at være fritidslandmand, altså på telefonen. Og eftertanken slog mig: Var det virkelig det, jeg ville bruge min tid på? Er det virkelig vigtigt for mig, at jeg får sået og høstet de marker - på telefonen? Det var et af de spil, jeg slettede.

Jeg ser sjældent serier. Kun hvis det er noget helt særligt – eller noget, jeg ser sammen med min familie.

Jeg har taget en beslutning om ikke at spille computerspil.

Ikke fordi det er forkert. Men fordi det for mig tager for meget fra noget andet.

Til gengæld har jeg to apps, jeg er glad for: den ene er min skakapp.

Jeg bilder mig ind, at den holder mig intellektuelt kørende – og det har jeg nok også brug for. Den anden er min NBA-app. Jeg er nødt til at holde styr på, hvad der sker i amerikansk basketball. Og jeg bruger nok også alt meget tid på dem.

Men pointen er ikke, at man skal holde op med alt, og især ikke med de aktiviteter, der gør en glad.

Pointen er, at man skal vælge og finde sin egen vej, der er rigtig for en. Bevidst. Kritisk. Personligt.

Nok også at man skal snakke om det med andre, så man kan fastholde sine valg. Man skal styre skærmene og ikke lade dem styre sig. For det gør de, hvis vi lader dem få lov.

I dag taler vi meget om digital dannelse – jeg gør i hvert fald – det er blevet et centralt ord i jobbet som rektor. Men hvad er det egentlig?

Det handler ikke bare om at kunne bruge teknologi. Det handler om at kunne tage ansvar for, hvordan man bruger den. Om at kunne vælge til – og vælge fra.

At kunne sige: Det her giver mening for mig. Eller det her vil jeg ikke bruge mit liv på.

Der er mange ting, der kan give mening. Inklusive spil og sociale medier. Der kan være flere fremragende fællesskaber omkring begge dele. Der, hvor det går galt, er, når vi får indarbejdet nogle vaner, som vi i virkeligheden ikke bryder os om. Når vanerne pludselig betyder en skærmtid på 6-8 timer i døgnet, uden at det er det, vi egentlig vil.

I har gennemført en ungdomsuddannelse i en tid, hvor det faktisk er en præstation i sig selv at kunne holde koncentrationen – og hvor vi som samfund måske ikke har givet jer de bedste muligheder for det. Vores undervisningsminister Mathias Tesfaye sagde ”Undskyld” til jeres generation for halvandet år siden for at gøre alle til forsøgskaniner i et stort digitalt eksperiment, som skoleverdenen også havde bidraget til. Han sagde undskyld for det svigt ikke at have givet rum for fordybelse, og for at det offentlige Danmark har bidraget til det ved ikke at sætte retning og rammer.

Pointen var, at fordybelsen blev tabt, når notifikationer bimler og bamler, og algoritmer konstant forsøger at fastholde os i en endeløs billedstrøm.

I dag vil jeg ikke sige undskyld til jer. Jeg vil hellere vende den om og sige tillykke til jer, ja faktisk vil jeg sige: Godt gået til jer!

I har faktisk lært at holde fast.

I har trænet evnen til fordybelse – på trods af, at I er den generation i verdenshistorien – i hvert fald indtil videre – som flest vil have fat i opmærksomheden på.

Og den opmærksomhedskrig kan gå ud over fællesskabet. For bruger vi vores tid på en influencer fra Indiana, ja så er fokus ikke på sammenholdet i Horsens.

Men I er en del af et fællesskab, som man tydeligt kan mærke på skolen. Da mange kom i ens julesweatre til julefrokosten. Til vores gallafest, hvor I ankom på måder, der viste et væld af flotte og kreative udtryk og personligheder. Eller til sidste skoledag som blandt andet oliesheiker, pirater, 007-agenter, i fangedragter, som beach- og badedyr, cowboys og cowgirls, i Hawaii-tøj, tennisspillere, eller som en hel klasse af Find Holger. Men også i dagligdagen. I undervisningen, når I har støttet en kammerat, der skal holde oplæg. I Multisalen og ved bordtennisbordene. I værkstederne og i laboratorierne. På messer og på virksomhedsbesøg.

I vil hinanden.