20. juni 2025

TILLYKKE med svendeprøven til to produktører

Casper og Gitte har bestået deres svendeprøve og kan snart kalde sig faglærte produktører.

De fik fredag den 20. juni overrakt deres skolebevis til en hyggelig svendeprøveafslutning, hvor familie, mestre og kolleger, en repræsentant fra 3F og medarbejdere fra Learnmark Tech var mødt talstærkt frem for at fejre Casper og Gitte.

Til svendeprøven har Casper og Gitte lavet en røgovn. Svendeprøven var en 6 timer lang eksamen, hvor de blev bedømt på samarbejde, arbejdsmiljø, sikkerhed, arbejdsplanlægning og arbejdsforståelse.

Gitte er i lære hos Envases Europe A/S og er færdigudlært den 17. juli 2025

Casper er i lære hos Entreprenør Brdr. Rasmussen ApS og er udlært 17. august 2025.