1. september 2025

Fra Horsens til Texas

EUX Industritekniker Simon Lykke Andersen har været på 6 ugers udvekslingsophold hos Lockheed Martin Aeronautics i Texas, USA. Her lærte han forskellige bearbejdningsprocesser af dele til F35 jagerfly.

Jeg har en stor interesse for fly, og jeg er glad for, at jeg fik muligheden for at komme til Lockheed Martin Aeronautics. Det var meget lærerigt og spændende at se, hvordan man bygger et jagerfly og at arbejde i carbon.

Simon Lykke Andersen, industriteknikerlærling

Det bedste har været at møde alle de forskellige mennesker og at prøve at arbejde på Lockheed Martin Aeronautics. Det var spændende at opleve en anden arbejdskultur – og den amerikanske kultur i det hele taget. Jeg rejste sammen med tre andre industriteknikerlærlinge, og i fritiden besøgte vi blandt andet byerne Austin, San Antonio, Fort Worth, Dallas og Hot Springs.

Simon Lykke Andersen, industriteknikerlærling 

Gennem mit udvekslingsophold er jeg blevet bedre til engelsk, og jeg har lært at begå mig på en virksomhed af den størrelse og at begå mig i et andet land.

Simon Lykke Andersen, industriteknikerlærling

Simon er i lære hos Steel Products , hvor han blandt andet fræser dele til presmaskiner.

Simon har modtaget støtte til sin rejse fra Familien Hansens Fond, Erasmus, Multicut A/S, Dansk Metal, DI - Dansk Industri, Industriens Uddannelser og Lockheed Martin.