Foredrag og debat

Flere gange om året er der på Learnmark Gymnasium HHX foredrag med et aktuelt indhold. 

Det kan fx være politikere, iværksættere, musikere eller forskere, der fortæller om deres holdninger, erfaringer og viden inden for et særligt område. Efter foredraget er der ofte tid til debat med foredragsholderen, og I bruger måske foredraget som optakt til et projekt i undervisningen.

 

Se tre eksempler på foredrag

Politiske partier sidder på scenen

Eleverne stillede spørgsmål til forsvarsminister Troels Lund Poulsen

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen har holdt oplæg i anledning af 3-årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine.

Her havde eleverne mange gode spørgsmål om forsvarsbudgetter, USA’s rolle, sikkerhedssituationen i Europa, krigsskat og værnepligt.


"Det var et interessant foredrag, hvor jeg fik en masse ny viden, som jeg ikke har læst om i medierne."
Frederik, HTX-elev

"Det undrer mig, at Troels Lund Poulsen ikke ser USA som en trussel, end han gør. Det havde jeg forventet. Det var spændende at høre om, hvordan regeringen forholder sig til krigen i Ukraine."
Dagmar, HHX-elev
Kim Bildsøe Lassen

Foredrag om det amerikanske valg

Kim Bildsøe Lassen har holdt foredrag om det amerikanske præsidentvalg. Han gik i dybden med partierne, deres vælgere, hvordan samfundet i USA er skruet sammen, og hvad de nuværende problemstillinger i landet betød for borgerne, da de skulle stemme på den næste præsident.
Efter et spændende oplæg kunne eleverne stille spørgsmål til præsidentvalget og USA’s fremtid.
Harald Kjærgaard, salgs- og marketingdirektør hos Dan Cake

Salgs- og marketingdirektør holdt foredrag

Harald Kjærgaard, salgs- og marketingdirektør hos Dan Cake, kickstartede 2. g´ernes studieområedeprojekt. I sit foredrag fortalte han blandt andet om virksomhedens historie, produkter og strategi.
Alt sammen noget, som eleverne skulle bruge til deres projekt, hvor skulle være Dan Cakes konsulenter og komme med forslag til udviklingsmuligheder for virksomheden.

Foredraget var en god start på vores SO-forløb, hvor vi virkelig fik indblik i virksomheden. Når vi har lavet regnskabsanalysen, glæder jeg mig til at bruge det, vi har lært i faget afsætning, til at komme med bud på, hvilken strategi Dan Cake skal vælge for at øge overskuddet.
Karen, HHX-elev

Det er fedt at arbejde med en rigtig virksomhed, som man kender, og det giver en rigtig god sammenhæng med det, vi lærer i undervisningen. Jeg synes, det mest spændende er at analysere regnskabet, hvor vi skal kigge efter specifikke nøgletal for at se, hvordan virksomheden udvikler sig.
Frederikke, HHX-elev