Buschauffør

Lær at køre bus sikkert og hensynsfuldt i den kollektive trafik. Du får også styr på, hvordan du tjekker og vedligeholder bussen.

Fakta

Varighed

2-5 år

Økonomi

SU og lærlingeløn

Adgangskrav

Læs mere under adgangskrav

Tag uddannelsen her

Grundforløb 1 - Learnmark Tech
Grundforløb 2 - Learnmark Tech
Hovedforløb - Learnmark Tech

Studiestart

21. januar 2027 (grundforløb 2)
9. august 2027 (grundforløb 1 og 2)


Tilmeld

Læs mere under optagelse

Tilmeldingsfrist

Indtil studiestart

Bo i Horsens

Som elev på Learnmark Tech har du mulighed for at bo på skolehjem eller håndværkskollegiet.

Læs mere om at bo i Horsens

Jobbet som buschauffør

Når du er færdiguddannet, kan du få job hos et busselskab eller en vognmand. Du kan fx køre bus, sælge og kontrollere billetter eller arbejde med planlægning og drift.

Dit speciale åbner forskellige jobmuligheder. Du kan også udvikle dig og få nye opgaver undervejs i din karriere.

På uddannelsen lærer du at køre flere typer busser, fx bybusser, handicapbusser og busser i landdistrikter. Du lærer også at tjekke og vedligeholde bussen, så den er sikker at køre i.

Din alder har betydning for, hvilke busser du må køre, når du er uddannet.

Learnmark-bus


Uddannelsen til buschauffør

På uddannelsen lærer du blandt andet om:

  • Køreteknik – du tager kørekort til bus
  • Vedligehold og rengøring af busser
  • Hjælp til bevægelseshæmmede
  • Konflikthåndtering.

Du har også dansk, IT og samfundsfag, som du skal bruge som buschauffør.

Du skal vælge et speciale på buschaufføruddannelsen. Du kan vælge mellem fire retninger.

  • Buschauffør
  • Buschauffør i kollektiv trafik
  • Turistbuschauffør
  • Kørseldisponent - du lærer at styre persontransport og planlægge ture for chauffører og busser. 

Vælg den retning, der interesserer dig mest, og find en læreplads, der passer til. Du kan også tage udgangspunkt i en læreplads og vælge speciale bagefter.



I lære som buschauffør

Når du har bestået grundforløb 2, fortsætter du på hovedforløbet. Her er du i lære i en virksomhed og på skoleophold.

Det er vigtigt, at du selv er aktiv, når du søger læreplads. Du får også undervisning på skolen i at søge læreplads, og vi har et godt samarbejde med mange virksomheder, der søger lærlinge.

Kan du ikke finde en læreplads, har du mulighed for skoleoplæring.

Læs mere om lærepladser 


Når du er udlært buschauffør

Når du er udlært buschauffør kan du blive ansat i et transportfirma eller starte som selvstændig. Du kan også læse videre til fx transportlogistiker eller uddanne dig inden for politi eller forsvar.