29. januar 2019

Foredrag om global ulighed og migration gav stof til eftertanke

3.g´erne på Learnmark Gymnasium HHX kickstartede i sidste uge Det Internationale Område (DIO) – en tværfaglig opgave, som eleverne kan komme til eksamen i til sommer.

Det overordnede emne for DIO er i år globalisering, og et foredrag med Kristians Husted, der i sommeren 2015 udgav sig for at være flygtning, der ville fra Lesbos til Danmark, var et af inspirationsoplæggene til HHX-eleverne.

To piger står i biblioteket, som hedder studenten
Foredraget fik mig til tænke over mange etiske spørgsmål – som fx, hvordan man kan tillade sig at være over for andre mennesker. Han var god til at fortælle om alle de forfærdelige oplevelser, han havde haft på rejsen fra Lesbos til Danmark, og det var tankevækkende, at han kunne drage paralleller til Hitlers behandling af jøderne.

Jeg har stor respekt for, at han virkelig har gjort en indsats for at sætte sig ind i, hvordan det er at være flygtning - at han har taget hele rejsen fra Lesbos til Danmark som flygtning under dæknavnet Vahid.

Foredraget bekræftede mig i, hvor vigtigt det er, at vi skal forstå mennesker og deres baggrund, før vi dømmer dem. Og så synes jeg, det er så kynisk, at vi kigger på økonomi og tal, før vi tænker på at bringe mennesker i sikkerhed.

Kathrine, HHX-elev

Det var et supergodt foredrag, som satte tankerne i gang, men jeg tror ikke, jeg vælger emnet global ulighed og migration til min DIO-opgave. Det er så følelsesladet et emne, hvor jeg nemt kan komme til at ramme helt ved siden af.

Det gjorde et stort indtryk på mig, at han på sin rejse fra Lesbos til Danmark følte sig som et umenneske eller et dyr, men det er svært at vide, hvordan jeg som 19-årig kan tage et initiativ til at afhjælpe det, der fx skete med flygtningene på Lesbos.

Julie, HHX-elev

Fakta om DIO

Fem temadage

Som optakt til, at HHX-eleverne skal skrive deres DIO-problemformulering har de fem temadage, der blandt andet giver dem forskellige vinkler på globalisering. 

Problemformulering 

Herudover får de tid til at skrive problemformulering og synopsis, hvor de skal inddrage to af disse fag: Dansk, international økonomi, engelsk og samtidshistorie.

Kristian Husted peger på sin pp mens han fortæller