12. april 2023

TILLYKKE til 55 nye svende inden for bygge- og anlægsfagene

I marts 2023 har vi fejret 55 nye svende inden for bygge- og anlægsfagene til festlige svendeprøveafslutninger.

Mestre, familie, kolleger, venner, repræsentanter fra de faglige organisationer og medarbejdere fra Learnmark Tech fejrede de nyudlærte med trefoldige hurra-råb, taler og overrækkelse af svendeprøvebeviser og særlige priser for bedste kammerat og faglig udvikling under uddannelsen.

TILLYKKE til

  • 3 brolæggere
  • 8 tagdækkere
  • 16 struktører
  • 1 stenhugger
  • 3 murere
  • 24 tømrere

Michael Mortensen-prisen til nyudlært tømrer

TILLYKKE til nyudlærte tømrersvend Silas Risager, udlært hos Cazandra Interiør v/ Carsten Risager, som modtog Michael Mortensen-prisen i forbindelse med tømrernes svendeprøveafslutning.

Det er første gang, Mikael Mortensen-prisen bliver givet til en nyudlært tømrersvend, som gennem uddannelsen har udmærket sig på særlig vis.

Udover æren modtog Silas Risager 20.000 kr. og en unik statuette lavet af Michael Kvium.

Tak til familien Mortensen og repræsentanter fra Familien Hede Nielsens Fond, som deltog i svendeprøveafslutningen og overrækkelsen af den fornemme pris.

Modtager af Michale Mortensenprisen med to repræsentanter fra Hede Nielsen