13. oktober 2022

Vellykket internationalt kursus i bæredygtighed 

Først i oktober afholdt Learnmark Horsens lærerkursus i bæredygtighed for undervisere fra Holland, Italien, Spanien og Danmark.

Kurset var en del af planlagte aktiviteter i forbindelse med EU-projektet Constructing a green wave in VET.

Learnmark Horsens er lead partner på dette projekt, som handler om at arbejde med bæredygtighed og verdensmål i byggeriets uddannelser.

På kurset arbejdede deltagerne med, hvordan man kan arbejde med

  • Verdensmål i undervisningen
  • Klimavenlige ændringer i skolens bygninger - muligheder og barrierer.

Deltagerne fik også et syn på den spændende byggeplads, hvor det nye håndværkerkollegie i Horsens opføres.

Alle deltagere fik introduceret en pædagogisk og didaktisk model for, hvordan undervisere kan planlægge og implementere bæredygtighed og verdensmål i undervisningen.

Portræt af Jørn Dormann Frandsen
Nu skal jeg vi på tagdækkeruddannelsen arbejde videre med, hvordan vi kan omsætte det, vi talte om på kurset, til konkrete tiltag i undervisningen. Vores tagpap er jo oliebaseret, og selvom det har en lang levetid, skal vi til at arbejde med, hvordan vi kan finde alternative materialer.
Vi arbejder allerede med grønne tage, som både er mere bæredygtige og sikrer biodiversitet, men vi skal også arbejde med fx alternative isoleringsmaterialer. Den grønne omstilling kræver, at vi arbejder tværfagligt – både i undervisningen og på byggepladserne.

Jørn Dormann Frandsen, underviser på tagdækkeruddannelsen

 

Portræt af Lone Ørsted
Det har været to inspirerende dage, hvor undervisere delte erfaringer og fik ny inspiration, som de kan bruge i udviklingen af deres egen praksis.

Lone Ørsted, udviklingschef på Learnmark Horsens og ansvarlig for projektet