13. november 2024
8. klasse-elever piskede sig til en tur i Djurs Sommerland
Hvem kan hurtigst piske æggehvider stive? Hvem kan hurtigst skifte hjul på en bil? Og hvem kan hurtigst lave et resultatbudget?
Det fik vi svaret på tirsdag den 12. november 2024, hvor 225 elever fra 8. klasse i Horsens Kommune og Hedensted Kommune mødtes til lokalmesterskabet i SkillsStafetten. Eleverne skulle i hold på tre elever konkurrere i arbejdsopgaver, der tog afsæt i erhvervsuddannelserne.
Det var en rigtig hyggelig dag med masser af kampgejst, stærkt samarbejde og godt håndværk, hvor alle deltagere konkurrerede om at blive blandt de fire bedste 8. klasse-hold i de to kommuner.
Tillykke til vinderne
1. pladsen: Hovedgård Skoles elever - Frederik, Tristan og Dalila
2. pladsen: Østerhåbskolens elever - Anna, Malte og Albert
3. pladsen: Tørring Skoles elever - William, Villads og Emilie
4. pladsen: Lundskolens elever - Silas, Ida og Liva
Vinder tur til Djurs Sommerland
I løbet af efteråret har alle 8. klasse-elever i de to kommuner konkurreret om at kvalificere sig lokalmesterskabet, og nu kan de fire vinderhold invitere deres klassekammerater på en tur til enten Djurs Sommerland eller Gorilla Parken i Vejle.
Tak for besøget til Peter Sørensen, borgmester i Horsens Kommune, og Merete Skovgaard-Jensen, formand for Udvalget for Læring i Hedensted Kommune.
De indledende konkurrencer og lokalmesterskabet er blevet afviklet i et samarbejde mellem Bygholm Landbrugsskole, Social- og sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens, Learnmark Tech, Learnmark Business, Ungdomscenter Horsens og UU Hedensted.
Sponsorer
De flotte præmier er sponsoreret af
Jysk Tømrer
BC Smede & Maskinfabrik A/S
HM Entreprenør A/S
REMA 1000 Danmark
DK BUS
STARK Horsens C
Geven Landbrug A/S
Go-gris I/S
Yding Smedie & Maskiner
Gorilla Park Svendborg & Vejle