Bygge- og anlægsuddannelser
På byggeri- og anlægsuddannelserne kan du på Learnmark Tech vælge mellem 12 EUD-uddannelser og 6 EUX-uddannelser.
Det er uddannelser, som er med i hele byggeprocessen af fx et hus fra det støbte fundament og kloakering til den murede mur, tilslutning af vand og varme, tag og køkken, den nymalede stue, brostensbelagt indkørsel og en smukt hugget stenfigur i haven.
Rundvisning på bygge- og anlægsuddannelserne
I filmen møder du elever fra bygge- og anlægsuddannelserne på Learnmark Tech. De fortæller om deres fag, og du får et kig ind i de forskellige værksteder.
Sådan starter du
Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du starte på grundforløb 1 (GF1). Du kan starte på GF1 til august.
Er det mere end 24 måneder siden, du afsluttede 9. eller 10. klasse, skal du starte på grundforløb 2 (GF2). Du kan starte på GF2 i både august og januar.
Grundforløb 1 - Teknologi, byggeri og transport
På grundforløb 1 arbejder du med træ, metal og el. Du maler, arbejder med el og biler, og du prøver at styre et lager, mure og lægge fliser.
Åbent hus
Learnmark Tech EUD & EUX
8. oktober 2026 kl. 16.00 – 18.00
Vejlevej 150, 8700 Horsens
Kom til åbent hus på Learnmark Tech og oplev EUD og EUX tæt på. Se værkstederne, mød eleverne og prøv små konkurrencer i forskellige håndværk.
I kantinen byder vi på kaffe og kage, og I kan tage en snak med vores vejledere og uddannelsesledere om blandt andet adgangskrav, lærepladser og uddannelsesmulighederne på Learnmark Tech.
Vi glæder os til at byde jer velkommen.