Uddannelser inden for teknologi
Kan du lide at arbejde med ny teknologi, robotter, el, metal, matematik og fysik? Så kunne en teknologiuddannelse som fx elektriker, smed, industritekniker eller produktør måske være noget for dig.
På teknologiuddannelserne kan du på Learnmark Tech vælge mellem 6 EUD-uddannelser og 2 EUX-uddannelser.
Marco og Christian viser rundt
I filmen følger du Marco og Christian, som viser rundt på uddannelserne inden for teknologi og transport. Du ser værkstederne og hører om undervisningen på de forskellige uddannelser.
Sådan starter du
Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du starte på grundforløb 1 (GF1). Du kan starte på GF1 til august.
Er det mere end 24 måneder siden, du afsluttede 9. eller 10. klasse, skal du starte på grundforløb 2 (GF2). Du kan starte på GF2 i både august og januar.
Grundforløb 1 - Teknologi, byggeri og transport
På grundforløb 1 arbejder du med træ, metal og el. Du maler, arbejder med el og biler, og du prøver at styre et lager, mure og lægge fliser.
Åbent hus
Learnmark Tech EUD & EUX
8. oktober 2026 kl. 16.00 – 18.00
Vejlevej 150, 8700 Horsens
Kom til åbent hus på Learnmark Tech og oplev EUD og EUX tæt på. Se værkstederne, mød eleverne og prøv små konkurrencer i forskellige håndværk.
I kantinen byder vi på kaffe og kage, og I kan tage en snak med vores vejledere og uddannelsesledere om blandt andet adgangskrav, lærepladser og uddannelsesmulighederne på Learnmark Tech.
Vi glæder os til at byde jer velkommen.