Elektriker

Som elektriker er du en del af en branche, der er helt i front med ny teknologi.

Elektriker

Som elektriker monterer du ikke bare stikkontakter. Du er derimod en del af en branche, der er helt i front med ny teknologi.

FAKTA

Jobbet som elektriker

Som elektriker opfører, vedligeholder og programmerer du elektriske installationer. Det er derfor dig, der sørger for, at tingene bag facaden virker. Elektrikerfaget er et erhverv i teknologisk udvikling, og du kan arbejde med ny energi som fx vindmøller, solceller og varmepumper.

Klik på billedet og se film om elektrikeruddannelsen på elektikeruddannelsen.dk

Uddannelsen til elektriker

Uddannelsen til elektriker veksler mellem skole og praktik, så du får mulighed for at bruge de ting, du lærer på skolen.

På elektrikeruddannelsen arbejder du med et usynligt materiale. Uddannelsen til elektriker har derfor et høj teoretisk niveau inden for fysik og matematik. Du lærer at reparere og installere forskellige elinstallationer som fx sikkerhedssystemer og andre computerstyrede installationer.

Uddannelsens indhold er fælles for alle til og med 1. hovedforløb. 

På 2. og 3. hovedforløb skal du og din virksomhed vælge mellem 28 forskellige valgfrie moduler af 4 ugers varighed. Det er i denne del af uddannelsen, du bliver specialist inden for lige netop de områder, der interesserer dig. 

Du skal vælge 4 eller 5 moduler. Hvis du vælger 4 moduler, tager uddannelsen 4 år, og hvis du vælger 5 moduler tager uddannelsen 4½ år. Om du skal vælge den 4- eller 4½-årige, uddannelse afhænger af dine ambitioner og virksomhedens behov for specialiseret teknisk viden. 

Når du er udlært elektriker

Som elektriker kan du blive ansat i et elektrikerfirma. Du kan også blive ansat i større virksomheder og arbejde med fx installation og vedligeholdelse. Som elektriker har du mange muligheder for at læse videre, og du kan fx læse videre til IT- og elektronikteknolog, elektroingeniør, eller du kan uddanne dig til selvstændig montør.  

 

chat-boxes

Brug for hjælp?

Brug for hjælp
Lise Liin
M:4212 7327E:lil@learnmark.dk

Få hjælp og find svar på Facebook
pencil

Tilmelding

Du kan søge om optagelse på vores uddannelser på forskellige måder - få mere info her.

Optagelse
mail

Hold dig opdateret

Learnmark Horsens sender jævnligt nyhedsbreve målrettet fx virksomheder, forældre, vejledere og undervisere.

Nyhedsbreve