Går du i 10. klasse, skal du i fem dages brobygning fordelt på to dage på en ungdomsuddannelse og tre dage på en anden ungdomsuddannelse. Et af dine brobygningsforløb skal være på en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse (HHX eller HTX).
Når du er i brobygning på Learnmark Gymnasium HHX, får du undervisning i typiske HHX-fag som fx afsætning, virksomhedsøkonomi, dansk, engelsk og international økonomi. På den måde får du viden om undervisningens indhold, undervisningsformer og det faglige niveau.
Du arbejder med opgaver, der handler om fx virksomheden LEGO, hvor du afprøver din viden fra de fag, du har fået undervisning i.
I pauserne kan du mærke du gymnasiestemningen i vores kantine og i vores hyggelige fællesområder.
Særligt brobygning
Går du på på Learnmark 10 - Student 10 eller Plus 10, Juelsminde Skole, Tørring Skole, Vrigsted Efterskole eller Ungdomsskolen i Odder, er der et særligt brobygningsforløb for dig.
Læs mere om brobygningsforløbet
Mød vores HHX-elever
I slutningen af brobygningsforløbet møder du elever, der allerede går på HHX. De fortæller blandt andet om studiemiljøet, fag og studieretninger, overvejelser i forbindelse med studievalg, drømme om uddannelse og job, og alt det andet specielle der er ved at være HHX’er – og de besvarer gerne alle de spørgsmål, du kan finde på.
Mød vores studievejleder
En studievejleder fortæller om uddannelsens indhold, fag og studieretninger og de videreuddannelses- og karrieremuligheder, du har med en studenterhue fra HHX.
Tilmelding til brobygning
Du tilmelder dig brobygningsforløbet efter aftale med din klasselærer, som også kan hjælpe dig med at tilmelde dig på brobygning.net.