Kickstart samtalen om uddannelse med dit barn
Du har som forælder en vigtig rolle i dit barns uddannelsesvalg, og det er vigtigt, at I sammen er nysgerrige omkring uddannelse.
Inden I ser nærmere på de forskellige uddannelser, er det vigtigt, at dit barn bliver opmærksom på sine styrker, drømme og ønsker for en kommende uddannelse.
Beslut jer ikke for tidligt
Vær åbne og undersøgende og træf ikke valget for tidligt. Vent, til I har et godt indblik i uddannelserne, så dit barn både har kendskab til den valgte uddannelse og de uddannelser, som dit barn vælger fra.
Eksempler på spørgsmål
-
Hvad interesserer du dig for?
-
Hvad er du god til - både fagligt og socialt?
-
Hvilke fag kan du ikke så godt lide?
-
Hvad er et godt skolemiljø for dig?
-
Hvilken undervisningsform kan du bedst lide?
-
Hvor vigtigt er det, at du kan komme på studieture til udlandet?
-
Hvor vigtigt er det, at der er tilbud om talentforløb?
-
Hvor vigtigt er det, at du kan dyrke dine interesser i ekstra undervisningstilbud?
Se film om den gode samtale om uddannelsesvalg
Sådan kontakter du os i sommerferien
Skolen er lukket i uge 28 - 30, fordi vi holder sommerferie.
Nogle uddannelser kan du kontakte i andre uger.
Klik her og se, hvordan du kan komme i kontakt med uddannelserne i ferien.
God sommer!