Fra jord til bord på Bygholm Landbrugsskole

Landbrug, dyr og maskiner giver mad til mennesker!

Kan du lide at arbejde med dyr? Kunne du tænke dig at komme til at køre store maskiner? Har du lyst til at arbejde med konceptet fra jord til bord i praksis, så er landbrugsuddannelsen måske noget for dig.

I brobygningsprojektet ”Fra jord til bord – landbrug, dyr og maskiner” får du et lidt dybere kendskab til, hvad det vil sige at arbejde inden for landbruget, og du finder ud af, hvordan råvarer bliver til mad på spisebordet og foderbordet.

Du skal være klar til praktisk undervisning det meste af dagen, hvor du skal arbejde med køer og grise i stalden. Vi skal
undersøge jorden og lære om jordens frugtbarhed. Du skal dyrke mikro-grønt, og vi skal forarbejde forskellige råvarer og lave mad af det, vi har dyrket.

Der bliver også undervisning i klasselokale, hvor du blandt andet skal arbejde med dokumentationer af det, du har
lært i den praktiske undervisning.

Læs mere om uddannelserne på Bygholm Landbrugsskole

Praktiske informationer

Brobygningsuger

Du er i brobygning onsdag og torsdag i disse uger:  39, 40, 41, 43, 44, 49, 50 og 51.

Mødetidspunkt
Kl. 8.30 ved hovedindgangen. Vi slutter kl. 14.15. Husk at tjekke rejseplanen, hvis du tager offentlig transport.

Sted
Bygholm Landbrugsskole
Hattingvej 49, 8700 Horsens.

Medbring
Et sæt praktisk skiftetøj + et par skifte-støvler/-sko.

Frokost
Du skal selv medbringe madpakke, da vi desværre ikke har en kantine på skolen. 

Introduktion til erhvervsuddannelserne

I uge 35 deltager elever fra Plus 10 og Erhverv 10 i et kort introduktionsforløb.
introduktionsforløbet foregår på Stadionsvej med deltagelse af erhvervsuddannelserne.

Elever fra Tørring, Odder og Juelsminde deltager samlet på ét hold.