Særligt ansvar for fagspecifik retning under integrationsgrunduddannelsen (IGU) indenfor Bygge og anlæg– kabel- -og ledningsarbejde.
IGU-forløbet er støttet af Børne og undervisningsministeriet med rådgivning fra Efteruddannelsesudvalget for Bygge- og anlæg og industri.
Det særlige ansvar for en fagspecifik retning indebærer, at Learnmark efteruddannelse AMU påtager sig ansvar for udbuddet af fagretningen IGU- kabel- og ledningsarbejde, og herunder sikrer de nødvendige lærerkompetencer, gennemførelse af kurser, som er tilpasset målgruppen, visitation, opsøgende arbejde mv.
Learnmark har løbende fokus på, at undervisningen ifm. de fagspecifikke retninger tilrettelægges, så den giver de optimale vilkår for bedst mulig faglig opkvalificering af en målgruppe med begrænsede dansksproglige kompetencer.
Forløbet understøttes ligeledes med ”Danskpuljemidler” fra Styrelsen for international rekruttering og integration (SIRI)
Puljen skal sikre dansksproglig understøttelse af fagundervisning i IGU forløbet og sikre øget tilstedeværelse af lærerkompetencer, som målrettet kan undervise IGU-målgruppen med begrænsede dansksproglige kompetencer. Det kan fx være ved indkøb af lærerkompetencer med efteruddannelse i dansk som andetsprog. Learnmark har i denne forbindelse indgået et formaliseret samarbejde med sprogcenter Midt.
Puljen kan derudover anvendes til at øge timeantallet for brugen af dobbeltlærere (hhv. dansk- og faglærere) udover 1/3 af den samlede undervisningstid i IGU-forløbet.