Virksomhedsøkonomi A
matematik A

På studieretningen arbejder du med sammenhængen mellem samfundet og økonomien – både i Danmark og udlandet. Du arbejder med virksomhedens økonomiske beslutninger og adfærd i samspil med omverdenen.

Du lærer om virksomheders økonomiske beslutninger, og om hvordan virksomheder arbejder med strategi, økonomistyring og eksport. 

Undervisningen tager ofte udgangspunkt i konkrete virksomheders udfordringer, og du samarbejder også nogle gange med virksomheder om et projekt.

Når du vælger matematik som dit andet studieretningsfag, lærer du blandt andet at bruge matematik som redskab til analyser i de økonomiske fag, hvor du opstiller matematiske modeller – og matematikken bliver virkelighedsnær.

Hvis du vil arbejde i fx bankverdenen, med ejendomshandel, økonomi og revision, er denne studieretning det oplagte valg.


Mød Boryana og Thomas

Boryana og Thomas går i 3. g på Learnmark Gymnasium HHX. I denne video fortæller de om, hvorfor de har valgt virksomhedsøkonomi som studieretningsfag, hvad der er spændende ved faget, og hvad de kan bruge det til i fremtiden.

Virksomhedsøkonomi på Learnmark Gymnasium HHX


Fag på studieretningen

Sportscollege og Visuelt Gymnasium

Ønsker du at gå på Sportscollege Horsens eller Visuelt Gymnasium Horsens, samtidig med at du er elev på Learnmark Gymnasium HHX, skal du vælge studieretningen, hvor du har fagene virksomhedsøkonomi A og afsætning A.

Psykologi som valgfag

Vil du gerne have valgfaget Psykologi på B-niveau, skal du vælge studieretningen, hvor du har fagene virksomhedsøkonomi A og afsætning A.

Læs videre

Med en studentereksamen fra HHX kan du søge direkte ind på de fleste videregående uddannelser. Dine muligheder afhænger blandt andet af din studieretning og dine fag.

Se, hvad du kan læse videre til på ug.dk

Oplagte videregående uddannelser med studieretningen Virksomhedsøkonomi A og Matematik A

  • Erhvervsøkonomi (HA)
  • Statskundskab
  • Revisorkandidat - cand.merc.aud.
  • International Business
  • Finansøkonom
  • Markedsføringsøkonom
  • International handel og markedsføring
  • Erhvervsøkonomi og IT
  • HA - IT og forretningsudvikling
  • Informatik