Sprog, kommunikation og kultur

På studieretningen arbejder du med internationale markeds- og forretningsforhold, kulturmøder og kommunikation på tværs af forskellige kulturer.

Studieretningsfagene er

  • Afsætning 
  • 2. fremmedsprog -  vælg mellem fransk, spansk, kinesisk eller tysk.

Du afslutter begge studieretningsfag på A-niveau.

Derudover skal du have faget kulturforståelse, som du afslutter på B-niveau.

Alle elever på HHX afslutter engelsk på A-niveau.

Sammenhæng mellem det, du lærer i fagene

Dit 2. fremmedsprog bliver bragt i spil i fag som fx afsætning, virksomhedsøkonomi og international økonomi, så du oplever, at viden fra sprogfagene understøtter det, du arbejder med i andre fag, når du arbejder med emner som fx bæredygtig turisme, oplevelsesøkonomi, kulturmøder, international forbrugeradfærd og forretningsforhold.

Undervisningen kan tage udgangspunkt i en international virksomhedscase, hvor du skal undersøge forskellige kulturelle udfordringer, som du så skal komme med løsningsforslag til.

Denne studieretning er noget for dig, hvis du er interesseret i internationale markeder, kulturer og marketing, har lyst til at komme dybere ind i andre kulturer fra et forretningsmæssigt perspektiv og gerne vil arbejde med sprog med formål.

På denne studieretning får du udviklet dine sprogfærdigheder og dine evner til at kommunikere på tværs af kulturer og arbejde bevidst med både forskelle og ligheder i forhold til dansk kultur.

Du lærer at forstå din egen og andres kulturer, og du lærer at begå dig i en globaliseret verden.


Fag på studieretningen


Hør eleverne fortælle om at have sprog på HHX

I videoerne nedenfor kan du høre eleverne fortælle om at have sprogfag på HHX. Sprogene kommer i denne rækkefølge:

  • Tysk
  • Fransk
  • Spansk
  • Kinesisk
  • Engelsk
Tysk som 2. fremmedsprog
Fransk som 2. fremmedsprog
Spansk som 2. fremmedsprog
Kinesisk som 2. fremmedsprog
Engelsk


Rejs til udlandet med dit sprog

I 3. g kan du vælge at tage på 1 uges sprogskole i et land, hvor dit 2. fremmedsprog er modersmålet. 

Elever med faget

  • tysk plejer at være på sprogskole i Heidelberg
  • fransk plejer at være på sprogskole i Nice
  • spansk plejer at være på skoleskole i Malaga.

Elever med kinesisk kan vælge en sprogrejse til Kina.

Studietur til Malaga

Studieturen til Malaga var både sjov og lærerig. Det var fedt at bo ved en spansk familie og gå på DEBLA (sprogskolen), fordi vi fik et stort fagligt udbytte. I fritiden var vi meget sammen, hvor vi fx tog til stranden eller ud at spise. Det var en superfed studietur, som jeg helt klart anbefaler andre at tage på.

Lærke, HHX-elev

Film om sprogrejsen til Heidelberg

I videoen kan du se, hvordan det så ud, da nogle af 3. g'erne på Learnmark Gymnasium HHX var på sprogrejse til Heidelberg.

HHX_Studierejser_sprogrejse Heidelberg

Læs videre

Med en studentereksamen fra HHX kan du søge direkte ind på de fleste videregående uddannelser. Dine muligheder afhænger blandt andet af din studieretning og dine fag.

Se, hvad du kan læse videre til på ug.dk

Oplagte videregående uddannelser med studieretningen 2. fremmedsprog og Afsætning A

  • International handel og markedsføring
  • International Business
  • Journalism, Media and Globalisation
  • Strategic Communication, cand.merc.