Direktørens tale til årets HHX- og HTX-studenter

I er den første årgang, der begyndte i gymnasiet efter, at ChatGPT var blevet lanceret. Da I startede i 1. g, var kunstig intelligens ikke længere kun noget, man talte om i forskningsmiljøer, i teknologivirksomheder eller i fremtidsforedrag. Den var blevet noget, elever og lærere kunne møde i hverdagen.

Det betyder ikke, at AI har fyldt det hele. Det håber jeg heller ikke, den har. Men den har været der som en ny virkelighed gennem hele jeres gymnasietid.

I har derfor taget en studentereksamen i en tid, hvor svar kan komme hurtigere end nogensinde før. Og netop derfor er det blevet endnu vigtigere at kunne tænke selv, stille gode spørgsmål, vurdere kilder, bruge sin faglighed og tage ansvar for det, man afleverer, siger og står for.

Det er en del af det særlige ved jeres årgang.

Men selv om jeres gymnasietid på den måde har været ny og anderledes end tidligere generationers, så er der også noget ved denne dag, som er fuldstændig genkendeligt.

For uanset om man blev student i en tid med skrivemaskiner, lommeregnere, internet, smartphones eller kunstig intelligens, så er følelsen i dag grundlæggende den samme:

Noget vigtigt slutter. Noget nyt begynder.

Måske har I allerede mærket det: At denne dag ikke bare er en praktisk afslutning på tre års skolegang. Det er noget særligt.

Mange af os, der er ældre end jer, kan stadig huske vores egen studentertid. Huen. Studenterkørslerne. Festerne. Lettelsen. Og følelsen af pludselig at stå lidt friere i verden.

Og bare rolig: Når jeres forældre senere fortæller historier om, hvordan det var, da de selv blev studenter, så kan nogle af historierne faktisk godt passe. Måske er de blevet en lille smule bedre med årene. Men det er også en del af traditionen.

I har allerede fået mange lykønskninger. I har hørt taler – og der kommer flere.

Mit forslag er det samme, som jeg plejer at give: Prøv at tage én ting med jer fra hver tale i dag. Ikke det hele. Det kan ingen. Men én tanke, én sætning, ét råd, som sætter sig fast. Noget, I måske får brug for senere, uden at I ved det endnu.

I dimitterer i en tid, hvor verden ændrer sig hurtigt.

Det har tidligere årgange sikkert fået at vide ved alle dimissioner gennem tiden. Men for jer er det ikke bare en høflig frase. Det er en meget konkret virkelighed.

Kunstig intelligens er på få år rykket ind i skolen, på arbejdspladserne, i virksomhederne, i medierne og i hverdagen. Den kan skrive tekster, lave analyser, skabe billeder, finde mønstre, foreslå løsninger og give svar på næsten alt.

Og derfor kunne man måske tro, at faglighed bliver mindre vigtig.

Det er lige præcis omvendt.

Når svar bliver lette at få, bliver det vigtigere at kunne vurdere dem.

Når teknologien kan formulere noget, der lyder overbevisende, bliver det vigtigere at kunne spørge: Er det rigtigt? Holder argumentet? Hvad mangler? Hvem bliver påvirket? Og hvad er mit ansvar?

Derfor er jeres studentereksamen ikke kun et bevis på, at I har gennemført tre år. Den er også en ballast. Den viser, at I har øvet jer i at tænke selv, arbejde fagligt, stille spørgsmål og tage ansvar – i en tid, hvor svar kan komme hurtigere end nogensinde før.

For få uger siden holdt AMD’s topchef Lisa Su dimissionstale på MIT i USA. Hun står i spidsen for en af de virksomheder, der er helt centrale i den teknologiske udvikling. Hendes pointe var meget klar: Verden har ikke bare brug for mennesker, der kan bruge stærke værktøjer. Verden har brug for mennesker, der ved, hvad værktøjerne skal bruges til.

Det, synes jeg, er en vigtig pointe til jer.

For AI kan meget. Men AI kan ikke afgøre, hvilke problemer der er værd at løse. AI kan ikke tage ansvar for konsekvenserne. AI kan ikke mærke, hvad der er rigtigt i en svær situation. Og AI kan ikke erstatte jeres dømmekraft.

Derfor er mit første budskab til jer i dag:

Brug teknologien. Vær nysgerrige. Eksperimentér. Lær den at kende. Men giv ikke jeres egen tænkning fra jer.

Lad ikke AI blive en erstatning for jeres faglighed. Lad den blive et redskab, der udfordrer jer, hjælper jer og gør jer skarpere.

For det afgørende spørgsmål bliver ikke, om I kan få et svar.

Det afgørende bliver, om I kan gennemskue svaret. Om I kan forbedre det. Om I kan tage ansvar for det. Og om I kan se, hvornår noget er smart, men ikke klogt.

Det hænger tæt sammen med det andet, I tager med jer fra Learnmark Gymnasium: en virkelighedsnær faglighed.

På HHX og HTX er I blevet klogere på business, teknologi, naturvidenskab, økonomi, sprog, innovation, design, samfund og bæredygtighed.

Men I er ikke kun blevet klogere på fag. I er også blevet klogere på jer selv.

For når man arbejder med cases, projekter, virksomheder og komplekse problemstillinger, lærer man også noget om samarbejde, ansvar og mennesker. Man lærer, at nogle opgaver er lettere, end man frygtede, og at andre kræver, at man begynder forfra. Man lærer, at gode løsninger sjældent opstår alene, men i mødet mellem forskellige fagligheder, idéer og mennesker.

Det er noget af det særlige ved Learnmark Gymnasium.

På HHX har I arbejdet med virksomheder, økonomi, afsætning, internationalisering, kultur, sprog og innovation. I har lært at se sammenhænge mellem idé, marked, kunde, virksomhed og samfund.

På HTX har I arbejdet eksperimenterende og undersøgende med teknologi, naturvidenskab, design, data, produkter og løsninger. I har lært, at viden ikke bare skal forstås. Den skal afprøves, forbedres og nogle gange bygges om.

Og på tværs af HHX og HTX har I øvet jer i noget, der bliver helt afgørende fremover: At arbejde med problemer, hvor der ikke står et facit bagerst i bogen.

Det er nemt nok at løse en opgave, hvor alle oplysninger er givet på forhånd, og hvor man ved, at der findes ét rigtigt svar.

Men sådan ser virkeligheden sjældent ud.

I virkeligheden er oplysningerne ufuldstændige. Mennesker er forskellige. Ressourcer er begrænsede. Teknologien ændrer sig. Markedet flytter sig. Klima og bæredygtighed presser sig på. Og det, der ser rigtigt ud fra én vinkel, kan se helt anderledes ud fra en anden.

Derfor er jeg glad for, at I har mødt en gymnasial faglighed, der rækker ud af klasselokalet.

Når elever fra Learnmark Gymnasium arbejder med en virksomhed som Schur Automation og skal komme med forslag til, hvordan virksomheden kan udvikle sig strategisk, økonomisk og bæredygtigt, så er det ikke bare en skoleopgave. Det er træning i virkeligheden.

Når I arbejder med innovation, handler det ikke kun om at få en god idé. Det handler om at se et behov, forstå en sammenhæng, undersøge mulighederne og skabe noget, der faktisk kan bruges.

Når I arbejder med bæredygtighed, handler det ikke kun om at kende verdensmålene. Det handler om at kunne tænke i konsekvenser. I ressourcer. I ansvar. I løsninger, der skal kunne holde – også efter at projektet er afleveret.

Det er virkelighedsnær faglighed.

Og den får I brug for.

For verden kommer ikke til at mangle mennesker, der kan trykke på en knap og få et svar. Verden kommer til at mangle mennesker, der kan kombinere faglighed med dømmekraft. Mennesker, der kan tænke kritisk og handle praktisk. Mennesker, der kan forstå både teknologi, økonomi, bæredygtighed og mennesker.

Det er jer, der skal kunne det.

Men der er også et tredje budskab, jeg gerne vil give jer med.

I skal ikke bare klare jer selv.

Selvfølgelig skal I kunne tage ansvar for jeres eget liv. Selvfølgelig skal I finde jeres egen vej. Selvfølgelig skal I bruge jeres frihed.

Men I skal ikke bare være dygtige hver for sig.

I skal også være mennesker, andre kan tænke sammen med. Skabe sammen med. Arbejde sammen med. Være uenige sammen med. Leve sammen med.

Det lyder måske enkelt. Men det er faktisk en af de vigtigste kompetencer, man kan tage med sig fra en gymnasial uddannelse.

For vi lever i en tid, hvor fællesskaber let bliver skrøbelige.

På sociale medier bliver holdninger hurtigt skarpe. Fronterne trækkes hurtigt op. Mange bliver bedt om at vælge side, før de har fået lov til at tænke sig om. Og det er nemt at komme til at høre mest på dem, man i forvejen er enig med.

Derfor har demokratiet brug for mennesker, der kan mere end at mene noget.

Det har brug for mennesker, der kan lytte. Stille spørgsmål. Skifte perspektiv. Være uenige og stadig acceptere hinanden. Og som forstår, at demokratiet ikke kun lever på Christiansborg eller i kommunalbestyrelsen, men i den måde vi møder hinanden på i hverdagen.

Det så vi meget konkret, da Learnmark Horsens og Horsens HF & VUC samlede omkring 2.000 elever til vælgermøde i Forum Horsens.

Her stillede I og jeres kammerater spørgsmål om klima, kernekraft, landbrug, integration, økonomi, Palæstina og pensionsalder. Det var store spørgsmål. Svære spørgsmål. Spørgsmål uden lette svar.

Men det er præcis sådan, demokratiet skal se ud.

Ikke som noget, man ser på afstand. Men som noget, man deltager i. Noget, man øver sig i. Noget, man tager ansvar for.

Og det gælder også i de mindre fællesskaber. På en videregående uddannelse. I et sabbatårsjob. På en arbejdsplads. I en studiegruppe. På en rejse. I en familie. I en vennegruppe.

Prøv at være den, der holder tonen ordentlig, når diskussionen bliver skarp.

Prøv at være den, der spørger: "Hvad mener du egentlig?", før du svarer: "Det er helt forkert".

Prøv at være den, der ser den, som står lidt udenfor.

Prøv at være den, der ikke kun tænker: Hvordan klarer jeg mig? men også: Hvordan bidrager jeg til, at vi lykkes sammen?

For det er også dannelse.

Og det er også en del af den studentereksamen, I får i dag.