20. juni 2025
52 lokale virksomheder søger lærlinge
Ufaglærte, studenter eller voksne, der ønsker et brancheskifte, har i øjeblikket gode muligheder for at komme i lære som tømrer, murer, struktør eller lageroperatør. Learnmark Tech er i kontakt med 52 virksomheder, der ønsker at ansætte en lærling fra januar 2026.
Lokale lagervirksomheder og virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen søger lærlinge, der kan starte i januar 2026. Det er godt nyt til unge og voksne, der har afsluttet 9. eller 10. klasse for mere end ½ år siden.
De har nemlig mulighed for sikre sig en af lærepladserne, hvis de starter på grundforløb 2 på fx Learnmark Tech i august 2025. Virksomhederne ligger primært i skolens nærområde og fordeler sig sådan:
5. juni 2025
14 virksomheder søger struktørlærlinge
Start som anlægsstruktør- eller bygningsstruktørlærling i januar 2026. Der er mange ledige lærepladser.
5. juni 2025
5 virksomheder søger brolæggerlærlinge
Start som brolæggerlærling i januar 2026. Der er mange ledige lærepladser.
17. juni 2025
7 virksomheder søger tømrer- eller malerlærlinge
Start på grundforløb 2 til august på Learnmark Tech, og du er klar til at begynde som lærling i januar 2026. Der er mange ledige lærepladser.
Virksomheder i Lærepladsalliancen har lavet en femårig samarbejdsaftale med Learnmark Tech om, at de har til hensigt at ansætte en eller flere lærlinge i perioden.
Derudover søger en række virksomheder, der ikke er med i Lærepladsalliancen, også lærlinge inden for alle brancher i januar 2026.
Grundforløb 2 tager ½ år, og man kan starte på Learnmark Tech den 11. august 2025, hvis det er mere end ½ år siden, man har afsluttet 9. eller 10. klasse.
Lokalt erhvervsliv bakker op om uddannelse
De mange ledige lærepladser er ifølge Kim Clausen, afdelingschef på Learnmark Tech, et udtryk for, at det lokale erhvervsliv bakker op om uddannelse af faglærte.
Vi ved, at der om få år er mangel på faglært arbejdskraft inden for stort set alle brancher. Derfor glæder det mig, at 52 af de virksomheder, der er med i Lærepladsalliancen, allerede nu ved, at de vil ansætte lærlinge i januar 2026.
Kim Clausen, afdelingschef på Learnmark Horsens
Læreplads kan være alternativ til ufaglært job i sabbatår
Mange af de studenter, der i øjeblikket bliver færdige på byens gymnasier, drømmer om et eller flere sabbatår, hvor de tjener penge til fx udlandsrejser. Her kunne en læreplads ifølge Kim Clausen være et godt alternativ.
Hvis man går i lære i stedet for at arbejde som ufaglært, har man efter 3-4 år både en uddannelse, og man har tjent penge samtidig. Der er også gode muligheder for at komme til udlandet og arbejde, mens man er i lære. Vi har netop ansat en international koordinator, hvis fornemste job er at hjælpe unge og voksne med at tage en del af deres uddannelse i udlandet.
Kim Clausen, afdelingschef på Learnmark Tech
Det er muligt at tilmelde sig uddannelserne på Learnmark Tech frem til skolestart den 11. august 2025. Man tilmelder sig på www.optagelse.dk.
Lærepladsalliancen er et samarbejde mellem DI, Horsens Kommune, Hedensted Kommune, Odder Kommune og Learnmark Tech.