Sportscollege Horsens
Et tæt samarbejde mellem Learnmark Gymnasium HTX og Sportscollege Horsens sikrer, at du både bliver fagligt og sportsligt dygtigere.
DIT UDBYTTE AF SPORTSCOLLEGE HORSENS
På Sportscollege Horsens får du
- en hverdag, hvor sport og uddannelse er i fokus
- skemalagt morgentræning to morgener kl. 8.00 – 9.30
- et stærkt team omkring dig, som består af fysioterapeut, fysisk træner, sportspsykolog og en daglig leder, som sørger for at koordinere mellem dig, din klub og din skole
- sportslig udvikling – både teknisk, taktisk og fysisk
- mulighed for tøjpakke og tøjvask (afhænger af din sportsgren)
- træning af professionelle trænere
- unikke træningsfaciliteter
- adgang til styrketræningsfaciliteter på Sports Campus
- tilbud om at deltage i forskellige arrangementer og kurser
- nye venner, der har samme interesse som dig
- oplevelser for livet.
HTX-STUDIERETNING FOR ELEVER PÅ SPORTSCOLLEGE
Ønsker du at gå på Sportscollege Horsens, samtidig med at du er elev på HTX, skal du vælge studieretningerne, hvor du har fagene:
Jeg har dyrket sport hele mit liv, og derfor betyder det meget for mig, at jeg kan kombinere sport og skole gennem Sportscollege Horsens. På HTX har jeg studieretningsfagene idræt og bioteknologi, og de passer perfekt til min interesse for, hvordan kroppen arbejder og reagerer under og efter man har været aktiv.
Emma Marie Kløve Schnurres, HTX-elev og sportscollegetalent Emma spiller håndbold i skoletiden-
FODBOLD
AC Horsens
PIGEFODBOLD
FC Horsens
HÅNDBOLD
Horsens HåndboldklubSEJLADS
Horsens Sejlklub -
BASKETBALL
Horsens ICBADMINTON
Horsens Badminton KlubCYKLING
Horsens Amatør Cykleklub -
SVØMNING
Horsens SvømmeklubAMERIKANSK FODBOLD
Horsens StallionsORIENTERINGSLØB
Horsens Orienteringsklub
Står din idræt/klub ikke på listen, er du velkommen til at kontakte daglig leder Torben Knudsen.
SPORTSCAMPUS HORSENS
Du kan benytte HFS Caféen, som ligger i forbindelse med CASA Arena, hvis du mangler et opholdssted efter skole og før klubtræning. I HFS Caféen kan du også læse lektier og slappe af før træning og kamp.
Kontakt
Torben Knudsen
Sports College koordinator
Administration - Stadionsvej 2
M: +45 4212 7270
E: tkn@learnmark.dk
Team Danmark
Hvis du har en sportslig godkendelse fra Team Danmark, kan du blive Team Danmark-elev, mens du går på Learnmark Gymnasium HTX. Det betyder, at du går på HTX på særlige vilkår efter individuel aftale.
Som Team Danmark-elev skal du være god til at planlægge, have disciplin og viljestyrke, fordi du træner og rejser meget med din sport.
Læs mere på Team Danmarks hjemmeside
Kontakt
Allan Gregersen, uddannelsesleder på Learnmark Gymnasium HHX og HTX
T: 88 16 37 35
M: 42 12 72 24
E: ag@learnmark.dk
Alice Nielsen, uddannelsesleder på Learnmark Gymnasium HHX og HTX
M: 42 12 72 33
E: an@learnmark.dk
Visuelt gymnasium
Har du lyst til at arbejde med det visuelle udtryk inden for design, arkitektur, tegning og kunst? Så er Visuelt Gymnasium Horsens bestemt for dig.
Du vælger Visuelt Gymnasium Horsens som et tillæg til din uddannelse på Learnmnark Gymnasium HTX.
På Visuelt Gymnasium har du seks undervisningslektioner om ugen på Billedskolen Horsens, der har oprettet et særligt akademi til Visuelt Gymnasium. Undervisningen ligger oftest i skoletiden, men også i enkelte weekender. Ordningen er oprettet gennem et samarbejde imellem Billedskolen, Horsens Kommune og gymnasierne i Horsens.
Undervisningen
På Visuelt Gymnasium arbejder du med en række emner og metoder, der på forskellig vis er relevante i arbejdet med visuelle udtryk og produkter, herunder styring af kreative processer inden for design, tegning og kunst. Du arbejder bredt med dine kompetencer, fordi et møde imellem viden fra mange forskellige, faglige discipliner er nødvendige, når en kreativ tankegang skal udvikles.
Du kommer blandt andet til at arbejde med grafisk design, mode og tekstil, arkitektur, maleri, animation, foto, illustration og produktdesign.
Undervisningen indeholder også fag som fx den kreative proces, virksomheden og kommunikation. De forskellige moduler i undervisningen er alle udvalgt i forhold til et ønske om at kvalificere dig til optagelse på uddannelser, hvor det visuelle og kreative er toneangivende.
Underviserne på Visuelt Gymnasium er alle professionelle og udøvende inden for deres felt.
Undervisningsform
På Visuelt Gymnasium skelner vi mellem fagligt og tværfagligt orienteret undervisning. Her finder du det bedste fra efterskolernes idéer om sanselighed, dristighed og sammenhold, Billedskolens innovative undervisningsform og erhvervslivets sans for realitet.
Undervisningen veksler mellem de grundlæggende kompetencer, teori og masterclasses og tværfaglige projektperioder.
Temaorienterede og tværfaglige forløb er fx
- Havets byer - arkitektur når verden er oversvømmet
- Bogillustration
- Interaktionsdesign
- Street art i praksis
- Characterdesign
- Studieture
- Gæsteforelæsninger.
De fagligt orienterede grundforløb baserer sig på undervisningsforløb med fast pensum og løbende opgaver, som løses under forløbet. De tværfagligt orienterede forløb er projektorienterede, hvor der ofte er gæsteundervisere og oplæg fra foredragsholdere.
Praktisk info
For at blive optaget Visuelt Gymnasium skal du til en optagelsessamtale.
Undervisningen på Billedskolens Akademi har en egenbetaling på 1182 kr. om måneden i 11 måneder årligt. Buskørsel efter undervisning på hverdage, materialer, samt adgang til fælles atelier er inkluderet i prisen.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til Visuelt Gymnasium, kan du kontakte
Jannik Broz, leder af Billedskolen Horsens
M: 40 35 33 70
E: musjb@horsens.dk
Bjarke Svaneby, uddannelsesleder Learnmark Gymnasium HHX og HTX
M: 42 12 72 34
E: bsv@learnmark.dk
Musikerlinjen
Musikerlinjen er et tilbud til talentfulde musikelever, som går på en ungdomsuddannelse i Horsens, og som gerne vil spille musik sammen med andre.
På Musikerlinjen bliver du udfordret på et højt fagligt niveau både som solist og i sammenspil.
Undervisning
Undervisningen foregår på både Horsens Musikskole og Horsens Statsskole. Udover 50 minutters soloundervisning på eget instrument er der sammenspilsundervisning i musikskolen én gang om ugen ved en musikskolelærer.
To gange om ugen øver I på Horsens Statsskole – mandag og onsdag morgen kl. 8.00-9.30. Musiklinjens elever friholdes fra anden undervisning på det tidspunkt.
Ansøgning og optagelse
Du kan søge om optagelse på Musikerlinjen gennem Horsens Musikskole i februar.
Når du har søgt, bliver du indkaldt til en optagelsesprøve først i marts, hvor både lærere fra musikskolen og Horsens Statsskole deltager. Umiddelbart efter prøven får du svar på, om du er optaget.
Der optages max 7 elever på Musikerlinjen.
Horsens Musikskole holder åbent hus i januar eller februar måned, hvor du kan få mere at vide om Musikerlinjen.
Kontakt Horsens Musikskole for den præcise dato.
Læs mere om Musikerlinjen på Horsens Statsskoles hjemmeside
Deltagerpris
Det koster 9.000 kr. at være elev på Musikerlinjen i et år.
Kontaktpersoner
Thomas Lindved, Horsens Statsskole
M: 27 77 50 41
Bente Lund Degn, Horsens Musikskole
T: 76 29 31 05