Praktik
Alle elever på EUX Business er i praktik i en eller flere virksomheder for at blive afklaret om deres uddannelsesvalg.
I praktikken følger de en helt almindelig hverdag i en virksomhed eller organisation, hvor de får en fornemmelse af de arbejdsopgaver, der er i jobbet.
Her kan du se film fra nogle af elevernes praktik og læse om nogle af elevernes oplevelser i praktikken.
I praktik som detailassistent i Føtex
Jeg fik masser af opgaver i Føtex, hvor jeg var i praktik i deres nonfood- og elektronikafdeling. Her havde jeg selv indflydelse på mine arbejdsopgaver. Jeg fik også ansvar for nogle opgaver, og jeg hjalp kunder, så jeg fik et godt indblik i jobbet.
Det kunne være et job for mig! Næste gang vi skal i praktik vil jeg prøve en anden detailbutik.
Rasmus, elev på EUX Business
I praktik som kontorassistent
Mit praktikophold levede op til mine forventninger – og mere til. Jeg fik et godt indblik i arbejdsopgaverne på et kontor og fik et indblik i nogle af de programmer, de arbejder i. Det overraskede mig faktisk, at jeg fik lov til at prøve så meget forskelligt.
Det bedste ved praktikken var, at jeg oplevede, at jeg kan bruge det, jeg lærer på EUX Business, når jeg skal i lære. Jeg så fx , hvordan de arbejder med kommunikation i praksis, og det er noget af det, vi lærer meget om på EUX Business.
Praktikken er også med til at afklare mig om, hvor jeg skal søge læreplads efter studieåret. Næste gang vi skal i praktik, vil jeg søge inden for detail eller handel, så jeg har prøvet forskellige retninger.
Julie, elev på EUX Business
I praktik som handelsassistent i Stark
I min praktik prøvede jeg stort set det hele: Jeg arbejdede på kontoret, hjalp kunder, pakkede og modtog varer, beregnede tilbud og bestilte varer.
Jeg synes, det sjoveste var at beregne tilbud til fx en kunde, der skal have nye fliser til hele sit hus.
Det er godt at være i praktik, fordi man får et indblik i hverdagen i en virksomhed.
Simon, elev på EUX Business
Learnmark Business EUD & EUX ønsker god sommerferie!
Har du brug for vejledning i uge 27, 31 og 32, kan du kontakte uddannelsesleder Lars Henrik Poulsen på M: 2213 5447.
På gensyn i august!