EUX Murer

Der vil altid være brug for murere – og murerfaget er et håndværk med mange traditioner.

På mureruddannelsen oplever du, at der er en god vekslen mellem praktik og teori, så du hele tiden har en stærk forbindelse til virkeligheden. Du lærer blandt andet at mure med mursten, pudse facader, arbejde med tagsten, opsætte fliser og lægge klinkegulve. Som murer kommer du også til at arbejde med modernisering, ombygning og renovering af bestående bygninger.

Som murer skal du have viden om tegneteknik, matematik, tegning i AutoCAD, energi- og miljørigtigt byggeri og bygningsreglementer.

Student og murer på én gang 

Med et EUX-bevis har du mange muligheder. Du kan søge job inden for dit fag, eller du kan vælge at læse videre.

Se alle EUX-uddannelserne

Det er fedt at være murer

Rikke er ved at uddanne sig til murer, hun synes, at det fedeste ved murerarbejdet er at arbejde med fliser – enten at lave nye badeværelser eller at renovere et ældre badeværelse. I filmen kan du høre mere om, hvorfor Rikke synes, det er fedt at være murer.

Rikke_murer_2021

Fakta

Adgangskrav

02 i dansk og matematik

 

Varighed

4 år og 8 måneder

 

Ofte stillede spørgsmål om EUX

 

Økonomi

SU eller lærlingeløn

 

Studiestart

August

 

Tilmeld

Læs mere under optagelse

Undervisningen


Innovation og iværksætteri

Som elev på EUX kommer du til at arbejde med innovation og iværksætteri. Du lærer blandt andet, hvad der skal til for at starte din egen virksomhed, og du arbejder innovativt med processen fra ide til færdigt produkt.

Fag på gymnasialt niveau

  • Dansk A
  • Matematik B*
  • Engelsk B
  • Fysik B
  • Teknologi B
  • Teknikfag B – byggeri og energi 
  • Kemi C
  • Samfundsfag C.

*kan løftes til A via valgfag. Det er fx et krav ved ingeniørstudierne.

I lære som
EUX Murer

Når du har bestået grundforløb 2, fortsætter du på hovedforløbet. Her er du i lære i en virksomhed og på skoleophold.

Det er vigtigt, at du selv er aktiv, når du søger læreplads. Du får også undervisning på skolen i at søge læreplads, og vi har et godt samarbejde med mange virksomheder, der søger lærlinge.

Kan du ikke finde en læreplads, har du mulighed for skoleoplæring.

LÆS MERE OM LÆREPLADSER

Når du er udlært
EUX Murer

Som EUX Murer kan du blive selvstændig eller fx få job i entreprenørbranchen. Du kan også vælge at læse videre.

 

Læs videre 

Du afslutter EUX med syv til otte fag på gymnasieniveau, hvor to til tre fag er på A-niveau. Derfor kan du læse direkte videre på mange videregående uddannelser uden at skulle supplere med et eller flere fag.

Hvis du vælger EUX Murer, er de mest oplagte videregående uddannelser:

  • bygningskonstruktør
  • Byggetekniker
  • ingeniør
  • arkitekt

EUX-uddannelserne giver også adgang til mange andre videregående uddannelser, fordi du opnår en bred studiekompetence. Derudover har du adgang til de gymnasiale suppleringskurser.

Morten Hougaard

Kontakt for mere info

Morten Hougaard

Udviklings- og EUX-chef

EUX-Tech