EUX Business for voksne

EUX Business er den erhvervsfaglige studentereksamen, hvor du holder alle muligheder åbne, fordi du kombinerer en studentereksamen med en erhvervsuddannelse!

På EUX Business får du fag på gymnasieniveau, så du kan læse videre på samme vilkår som andre med en gymnasial uddannelse.

Fakta

Varighed
4 år 

Økonomi
SU og lærlingeløn

Studiestart
11. august 2025 
19. januar 2026

Adgangskrav
For at starte på EUX Business skal du have 

  • afsluttet 9. eller 10. klasse
  • Bestået EUD Business.

Tilmeld
Læs mere under optagelse

Tilmeldingsfrist
Indtil studiestart

Undervisningen

På EUX Business er niveauet og tempoet højt fra starten, og du har grundfag som fx dansk, engelsk og samfundsfag på gymnasialt niveau. Du bliver en del af et studiemiljø, hvor alle elever ønsker at dygtiggøre sig bedst muligt til fremtidens erhvervsliv.


Du lærer teori på et højt fagligt niveau og bliver udfordret med cases fra erhvervslivet. På den måde er du hele tiden et skridt foran, fordi du lærer at bruge din viden i praksis under hele din uddannelse, og kan prøve den af som elev i en virksomhed.

Lyst til at lære nyt

Jeg har arbejdet som ufaglært inden for restauration og detail, siden jeg var 16 år. Det har givet mig mange erfaringer. Efter jeg har fået min søn, er jeg blevet mere moden, har fået lyst til at lære nyt og arbejde med noget, der gør mig glad, og som jeg brænder for. Jeg vil gerne have papir på det, jeg kan.


Maria, voksenelev

Opbygning

Selvom du ønsker EUX Business, skal du starte på grundforløb 2 (GF2) på EUD Business. Du får dermed mere tid til at lære fagene og får en solid faglig ballast, inden du starter på EUX Business.

Grafisk overblik over EUX uddannelsen


Fag på EUX Business

På EUX Business har du grundfag, som du afslutter på gymnasiale niveauer og uddannelsesspecifikke fag. 

Beviser

Efter de første 1½ år på EUX Business (EUX del 1) får du et bevis for, at du har gennemført et grundforløb, som giver dig studiekompetence.


Efter 2 år i lære i en virksomhed (EUX del 2) har du gennemført hele din erhvervsuddannelse og får et fagprøvebevis.


Her kan du komme i lære

EUX Business giver adgang til alle uddannelser inden for detail, handel, event og kontor. 


Få en god og tryg start med nye venner

Det er vigtigt, at du hurtigst muligt falder til på Learnmark Business. Derfor har vi planlagt et intro-forløb, hvor du både lærer dine nye klassekammerater og skolen at kende.

Den første dag, du møder, står der navneskilte klar i din nye klasse, så du ved, hvor du skal sidde. Din plads i klassen giver dig en makker, som er din sidekammerat, og en makkerskabsgruppe, hvor I er 4-5 personer sammen. Din plads skifter hver 14. dag, så du i løbet af ret kort tid har prøvet at være i makkerskabsgruppe med de fleste fra din klasse.

I introforløbet skal du og dine nye klassekammerater lave teambuilding-øvelser, og måske skal I også på en kort tur. Når du har lært dine klassekammerater lidt at kende, skal du planlægge og deltage i et fællesarrangement sammen med de andre nye elever på Learnmark Business.

Allerede i september tager vi på studietur, hvor der er fokus på at opleve, skabe fællesskab og trivsel. Turen går typisk til København, hvor der er virksomhedsbesøg og sociale og kulturelle oplevelser.

I løbet af dit første halve år på Learnmark Business arbejder du og dine klassekammerater også med emner som fx ungdomskultur, arbejdskultur i klassen, ensomhed og fællesskab.

 

Karin Plesner Bloch Andersen

Kontakt

Karin Plesner Bloch Andersen

Underviser, Studievejleder

Learnmark Business