Studierejser

På Learnnmark Gymnasium HTX har du mange muligheder for at komme på studierejser - både i Danmark og udlandet.

På alle rejser og ophold er der et fagligt indhold, som er afstemt i forhold til uddannelse og fag. Sociale arrangementer og tid til at styrke kammeratskabet blandt eleverne er også en vigtig del.

Vær opmærksom på, at du selv skal betale en del af udgifterne til studierejserne. Din egenbetaling dækker blandt andet transport, mad, overnatning, udflugter og entreer.

1. G

  • Teambuilding-tur
  • Studierejse til København

2. G

Vælg mellem

  • 3 ugers studieophold i USA eller 2 ugers studierejse til USA
  • 1 uges studierejse til et engelsksproget land i Europa

Elever med samfundsfag på B-niveau tilbydes studierejse til Bruxelles.

3. G

Studieretningsrejse i Danmark.

Studietur til Dublin

På studierejsen til Dublin i 2. g lærte vi meget om Irlands historie og kultur. Vi var på forskellige museer og havde også tid til selv at gå på opdagelse i byen. Det mest spændende var turen til Belfast, hvor vi blandt andet lærte om konflikten mellem protestanter og katolikker i Nordirland. Det var en rigtig god tur, hvor vi både var sammen med HTX-elever fra vores egen klasse og fra de andre klasser.

Thomas, HTX-elev

3 ugers studieophold på college i USA

Kom helt tæt på den amerikanske kultur, når du i 3 uger går på et amerikansk college og bor privat hos en amerikansk familie. HTX-elever går på Tacoma Community College, som ligger lige syd for Seattle.

Du

  • bliver en del af studiemiljøet på et college med flere tusinde studerende
  • bliver undervist på engelsk i fag, du kan komme til studentereksamen i
  • oplever byen og området i det nordvestlige USA som både lokal indbygger og turist
  • bor privat hos en amerikansk familie.

Egenbetaling

Studieopholdet i USA indebærer egenbetaling. Der bliver mulighed for en opsparingsordning.

Film om collegeophold

HTX_studierejse_Tacoma

College i USA

Jeg har lært rigtig meget på de tre uger. Jeg har lært at åbne mig op og blive en del af en anden familie. Jeg boede hos min værtsfamilie sammen med min klassekammerat Mathilde. Vi har talt om at tage på roadtrip i USA, når vi er færdige med 3.g, og så skal vi selvfølgelig besøge værtsfamilien igen.

Laura, HTX-elev 

Søg legat

Hvert år uddeler Learnmark Horsens legater til elever fx som hjælp til studierejser. Drømmer du om at studere i udlandet, har du som student fra Learnmark Gymnasium HHX & HTX også mulighed for at søge et økonomisk tilskud fra Grethe og Henning Skov Jensens studielegat.

Læs mere om dine muligheder for at søge legater